Så eksploderede det!

Så eksploderede det!

F1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Formel 1 på Silverstone

Det har været ventet længe, og nu kom det: Sammenstødet mellem Lewis Hamilton og Max Verstappen.

Formel 1-VM 2021 eksploderede i Silverstone, da Hamilton sendte Verstappen i hegnet med tæt på 250 km/t. Sammenstødet var vel det, der normalt kaldes en ’racing incident’, men Hamilton bar hovedparten af skylden. Det mente dommerne også, og det understreger, at den syvdobbelte verdensmester er kommet under pres.

Hamilton kan godt bruge beskidte tricks – det så vi senest i 2016, da hans daværende Mercedes-makker Nico Rosberg udfordrede ham i VM. De sidste fem år har Hamilton (og Mercedes!) bare været så overlegen, at der ikke var behov for den slags. Det er der nu, og det gør VM 2021 endnu mere spændende: En gammel mester under pres og en ung, sulten bejler til Formel 1-tronen – what´s not to like?

Næste kapitel i den mest spændende VM-duel i mange år skrives allerede om 14 dage på Hungaroring.

På gensyn om 14 dage til Race Night på Hotel Mercure i Budapest!

DE ALTERNATIVE NYHEDER FRA SILVERSTONE

F1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Silverstone - Kun med GPT

HER ER FREMTIDEN

Formel 1-organisationen fremviste i Silverstone en prototype af de biler, der skal køres med i 2022. Målet med det nye reglement er tættere og mere spændende løb, og derfor er aerodynamikken gjort mere simpel: Med de nye 2022-biler bliver det nemmere at køre tæt bag forankørende.

RED BULL GIVER DIG VINGER

Red Bull-teamet varmede op til løbet på Silverstone med et ’Best of British’ event, hvor en af teamets ældre biler kørte om kap med et Spitfire-fly fra Anden Verdenskrig.

RED BULL PÅ TO HJUL

Når man nu alligevel var i gang med fis og ballade (og allerede havde betalt for at leje Goodwood-banen) inviterede Red Bull også en stuntkører til deres ’Best of British’ event. Det kom det blandt andet dette billede ud af

MAZEPIN: ”WE RACE AS ONE”

Haas-teamchef Guenther Steiner taktik-tale til sine kørere inden sprint-løbet var kort og klar: ”Hvad der end sker – I mål ikke støde sammen”. Nikita Mazepin kom da også helt ned til Sving 3 inden han kørte ind i Mick Schumacher…

STEINER OG JOBSIKKERHEDEN

Det er ikke kun kørerne, der sætter stakkels Steiner under pres: Rygter har i ugevis antydet, at teamets hovedsponsor, Uralkali, vil have ham fyret. ”Det har jeg ikke hørt noget om,” sagde Steiner i Silverstone. ”Det er det rene vrøvl”. Baggrunds-info: Uralkali ejes af Dmitry Mazepin; far til en vis Nikita…

ZAK – NÅR VACCINATIONEN IKKE VIRKER

McLaren-teamchef Zak Brown var ikke i Silverstone, men fulgte det britiske grandprix på TV fra sit hjem. Årsag: Han var testet corona-positiv. Den nye, britiske delta-variant respekterer åbenbart ikke vaccinerne: ”Jeg er vaccineret to gange,” fortalte Brown.

SAUDI-DOLLARS TIL McLAREN

Det er ingen hemmelighed, at McLaren-koncernen – både Formel 1-teamet og gadebils-fabrikken – har økonomiske problemer. Sidste vinter fik de et stort lån fra Bahrains nationalbank, og det er nu indløst – med en kapitalindsprøjtning på angiveligt fem milliarder kroner fra en saudiarabisk investeringsfond.

DUFT AF KULFIBER

En ny duft-serie blev introduceret i Silverstone. ’F1 Fragrance’ består af fem forskellige dufte, der blev uddelt til Formel 1-pressen. Redaktørens favorit: ’Carbon Reign’!