Da George Russell for otte dage siden vandt Østrig Grand Prix for Mercedes, var det en ’heldig’ sejr – en gave fra Max Verstappen (Red Bull) og Lando Norris (McLaren), der ved at køre hinanden af banen rullede den røde løber ud for Russell.
Men i Storbrittaniens Grand Prix vandt Lewis Hamilton, fordi Mercedes havde den bedste bil på dagen. De tyske ’Sølvpile’ er tilbage, og det øger kun spændingen i Formel 1: I de kommende løb i Ungarn og Belgien (Grand Prix Tours har vist stadig enkelte billetter tilbage?) vil Mercedes, Red Bull, McLaren og – måske – Ferrari kæmpe vildt om sejren.
Vi er kørt ind i en sand guldalder med masser af close-race og det er mange, mange år siden Formel 1 har været så spændende.
Haas F1 Team kan ikke blande sig i kampen om sejren, men de er i øjeblikket i front i kampen om at blive ’best-of-the-rest’: Yeps – med den seneste upgrade er Haas VF23 nu den femte-hurtigste bil i feltet, og Nico Hülkenberg er blevet nummer seks i to løb i træk.
Det kniber mere for hans teamkammeret Kevin Magnussen, men det skyldes ofte de berømte små marginaler og sort uheld. Før eller siden vender heldet, og så er K-Mag igen med i 1op-10.
Som sagt: En guldalder for Formel 1!