Vore rejsekonsulenter og baneeksperter sidder klar til at vejlede dig. Kontakt os på
+45 7020 6383
info@gptours.dk
Canadas Grand Prix er den perfekte Formel 1 destination, der kombinerer storbyferie med fartfyldt motorræs. Her er noget for enhver smag uanset alder og køn, og de korte afstande gør det let at komme rundt og opleve en masse, når der ikke lige køres løb på banen. På trods heraf har Grand Prix Tours sjældent mange gæster af sted, hvilket nok skyldes en kombination af afstanden og dermed rejsetiden, samt at løbet ligger midt i den europæiske sæson, hvilket gør, at mange i stedet vælger et eller flere af de europæiske løb på denne årstid.
De, som vælger at drage til Montreal, belønnes med en overdådig storby, der har det hele – ikke mindst et glimrende udvalg af superfine restauranter og butikker. Samtidig er byen rigtig charmerende, og den gamle bydel har en atmosfære som i Paris’ Latinerkvarter. De lokale er livsnydere, der dyrker det sociale liv ude i byen, og mentaliteten passer rigtig godt sammen med den danske.
Banen er beliggende på en lille, menneskeskabt ø midt ude i Saint Lawrence-floden, der løber gennem Montreal. Du er derfor aldrig mere end en relativ kort tur med metroen eller bussen fra dit hotel, banen, barer og restauranter. Dermed undgår du en masse spildtid på transport i løbet af dagen og kan i stedet få maksimalt udbytte af din tid i byen.
Grand Prix Tours tilbyder både entrebilletter og individuel rejse til Canadas Grand Prix. Den individuelle tur består af fly, hotel og entrebilletter og kan skræddersys efter ønske med hensyn til længde og indkvartering, ligesom rejsen også kan kombineres med andre byer i Canada eller USA. Turen er uden dansk turleder.
TRIBUNER
Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Udvalget og tillægspriser ses under banekort længere nede på siden eller i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når du i trin 3 klikker på “Gå videre” nederst på siden.
TIL DE KRÆSNE
Opgrader din billet til en F1 Experience pakke eller Paddock Club.
Læs mere om F1 Experience
Læs mere om Paddock Club
RACENIGHT
Turen til F1 i Canada er på individuel basis, og der er ikke RaceNight og turleder på rejsen. Er I en gruppe på min. 10 personer, kan RaceNight arrangeres.
TRANSPORT
TRANSPORT FRA LUFTHAVNEN
Transfer fra lufthavn til hoteller er inkl. i prisen.
TRANSPORT TIL BANEN
Hotellerne ligger kun ca. 5 km fra banen. Det anbefales at benytte offentlig transport, og der går både busser og metro til banen fra centrum.
OPHOLD UDEN BILLET
Ønsker en eller flere personer i gruppen ikke F1 billet, er der et fradrag på kr. 800 pr. pers.
Forbehold for ændringer.
LØBSDAG: Søndag d. 15. juni 2025
BANENAVN: Circuit Gilles Villeneuve
I 1960’erne var Canada splittet i to dele, der bestemt ikke havde et godt øje til hinanden; de fransktalende og de engelsktalende. Dette betød også, at landets Grand Prix havde to hjem: Mosport Park og Mont-Tremblant, og at der derfor blev skiftet bane hvert år. I 1970 blev Mont-Tremblant dømt for farlig, hvorfor Mosport Park herefter var med hvert år.
I 1977 besluttede de fransktalende canadiere dog, at de ikke ville lade de engelsktalende canadiere have denne luksus længere, hvorfor de igen ville bygge deres egen bane. Pengene og tiden var imod dem, så man valgte at forbinde Ile Notre-Dames offentlige veje og lave en bane ud af det. En simpel, effektiv og relativ billig metode at komme tilbage i kampen om det årlige Grand Prix på. Ile Notre-Dame havde været vært for Expo-messen i 1967 og var således fyldt med fremtidslignende og smarte bygninger. Et perfekt scenarie for et Grand Prix, var man enige om.
Efter at have brugt omkring 2 millioner dollars på at opgradere forholdene til Formel 1 standarder, blev det første løb afholdt i 1978. Ferraris nye canadiske kører, Gilles Villeneuve, havde ikke vundet et løb endnu, men det blev ændret, da Canadas Grand Prix blev kørt i 1978. Efter hans tragiske død i 1982 blev banen opkaldt til ære for ham. Hans søn, Jacques, vandt aldrig på denne bane, men nogle af sportens store navne har slået deres navn fast her. F.eks. Michael Schumacher, der holder rekorden med syv vundne løb i Canada. Banen var også baggrund for Jean Alesis eneste Grand Prix-sejr i 1995, hvor han kørte i Ferrari nummer 27 – den samme bil som Gilles Villeneuve vandt canadiernes hjerter med.
Hele Montreal emmer af F1 feber i Grand Prix-weekenden, og den fantastiske atmosfære gør Canadas Grand Prix til et af de mest populære løb blandt F1 folket. Banen, der nås effektivt med byens velfungerende metro, består hovedsageligt af hurtige, lige stræk og langsomme chikaner/hårnåle. Der er blot 14 sving, og det layout sikrer både gode overhalingsmuligheder og et hurtigt løb med spektakulær racing. Der køres med uret.
Banerekord: Valtteri Bottas (2019)
Vinder 2022: Max Verstappen
Vinder 2023: Max Verstappen
Vinder 2024: Max Verstappen
Tribune 12 – Der sker altid noget i første sving i Montreal
Tribune 15 – Nyd de dækrygende nedbremsnings-dueller
Med de dyre og eksklusive adgangsbilletter opleves Formel 1 direkte fra sportens hjerte. Med disse billetter har man sikre sig adgang til helt specifikke områder og private suiter. Men selv indenfor denne type billetter er der stor forskel på, hvor man kan komme, og hvad man har adgang til. Mulighederne er enorme, og der kommer nye til hvert år.
Vi kan tilbyde alle typer af billetter alt efter ønske og undersøger også gerne særlige ønsker.
Læs mere på
Her opleves en fremragende beliggenhed med de bedre siddepladser, som giver en enestående panoramaudsigt over racerbanen.
Montreal er en vaskeægte storby – og faktisk ikke så forskellig fra New York! Den har det hele inklusive et stort udvalg af glimrende restauranter, barer og butikker fordelt rundt i de forskellige bydele. Her er en hel del parker og grønne områder, som er med til at gøre Montreal både hyggelig og behagelig, mens charmen oser ud af Old Montreal, der har en nærmest pariseragtig latinerkvarters-stemning. Sprogmæssigt er byen dog ganske unik, idet halvdelen af byen taler engelsk, mens den andel halvdel benytter fransk. Rent faktisk er Montreal den største fransktalende by udenfor Frankrig, og byen virker på mange punkter mere europæisk end mange af de amerikanske storbyer.
Saint-Lawrence-floden gennemskærer byen, og det er midt ude i floden – på en menneskeskabt ø – du finder Formel 1 banen. Inden banen blev bygget ved at forbinde allerede eksisterende veje i øens park til en sammenhængende bane, husede øen den store Expo 67-udstilling. Krydser du Concorde-broen over til fastlandet, passerer du Habitat 67, der er et beboelseskompleks bygget til udstillingen. Den bemærkelsesværdige, moderne arkitektur minder mest af alt om et spil Tetris, hvor brikkerne ikke er faldet helt heldigt sammen.
Byens vartegn er den næsten 200 år gamle Basilique Notre Dame, hvor Celine Dion blev gift i 1994. Kirken ligger i Old Montreal ikke langt fra havnefronten, hvor de lokale cykler, løber og går, og hvorfra du kan komme på bådture med minikrydstogtskibe og speedbåde. Helt unikt for Montreal er The Underground City, som består af utallige forbundne gange og korridorer mellem bygninger – både over og under jorden – der huser indkøbscentre, lejlighedskomplekser, hoteller, museer og hele syv metrostationer.
I F1 weekenden er Crescent Street downtown omdannet til én stor gadefest. Her stimler fans sammen og får lidt at spise og en drink, mens DJs og andet live musik står for underholdningen. Quartier des Spectacles er Montreals underholdningsdistrikt med over 30 scener til forskellige former for forestillinger, mens du finder det trendy bohemeliv i The Plateau. De fleste år falder den 3 uger lange Montreal Fringe Festival sammen med Formel 1 løbet, hvilket garanterer masser af underholdning fra teater og stand up comedy til dans, musik og visual arts.
TO DO
For danske statsborgere er der ikke visumpligt til Canada (21.01 2021), men der skal søges om forhåndsgodkendelse inden afrejse. Den fås ved at udfylde en såkaldt eTA ansøgning, hvilket gøres online senest 72 timer før ankomst i Canada. Pris ca. 7 Canadiske Dollars. Klik – for at gå til ansøgningssiden.
Godkendelsen vil være gyldig i 5 år, eller til dit nuværende pas udløber. Dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst fra Canada.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_GRECAPTCHA | 5 months 27 days | This cookie is set by the Google recaptcha service to identify bots to protect the website against malicious spam attacks. |
AWSALBCORS | 7 days | This cookie is managed by Amazon Web Services and is used for load balancing. |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
qtrans_front_language | 1 year | This cookie is set by qTranslate WordPress plugin. The cookie is used to manage the preferred language of the visitor. |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
__zlcmid | 1 year | __zlcmid is a cookie set by Zopim to help identify a user's chat session between page loads. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_gat | 1 minute | This cookie is installed by Google Universal Analytics to restrain request rate and thus limit the collection of data on high traffic sites. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_ga | 2 years | The _ga cookie, installed by Google Analytics, calculates visitor, session and campaign data and also keeps track of site usage for the site's analytics report. The cookie stores information anonymously and assigns a randomly generated number to recognize unique visitors. |
_gid | 1 day | Installed by Google Analytics, _gid cookie stores information on how visitors use a website, while also creating an analytics report of the website's performance. Some of the data that are collected include the number of visitors, their source, and the pages they visit anonymously. |
CONSENT | 2 years | YouTube sets this cookie via embedded youtube-videos and registers anonymous statistical data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
VISITOR_INFO1_LIVE | 5 months 27 days | A cookie set by YouTube to measure bandwidth that determines whether the user gets the new or old player interface. |
YSC | session | YSC cookie is set by Youtube and is used to track the views of embedded videos on Youtube pages. |
yt-remote-connected-devices | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt-remote-device-id | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
ASPSESSIONIDSGCBBADB | session | No description |
zte2095 | session | No description |