Der er nogle regler om hvad der må medbringes på banen og hvad der ikke må medbringes. Det kan være en rigtig god idé at orientere sig om disse regler inden du ankommer til banen. Genstande og ejendele som ikke er tilladt at medbringe vil blive konfiskeret ved indgangen og du kan ikke være sikker på at få disse tilbage.
Ved indgangen vil du og evt. rygsæk blive undersøgt. Lad for din egen skyld være med at medbringe ting som er på listen over forbudte genstande.
Du kan finde listen over tilladte og forbudte ting her: https://www.monzanet.it/en/tickets/
Kig under FAQ punkt 18.
Monza Fanzone ligger på ydersiden af banen, lige mellem Ascari og Parabolica. Tidligere var Fanzone placeret bag de store tribuner, men med den nye fanzones lancering i 2023, har området nu fået mere plads til de mange fans.
Adgang til fanzonen kræver en entrebillet til den pågældende dag. Det er i dette område at du kan opleve musik fra div. DJ’s, se kørerne inden løbet, prøve simulatorer, pitstop-challenge og meget andet. Du kan også finde et bredt udvalg af mad og drikke – og selvfølgelig masser af merchandise.
Skal du have fat i noget merchandise fra dit favoritteam eller -kører, så anbefaler vi at købe det så tidligt på weekenden som muligt. Det er ikke ualmindeligt at populære størrelser eller produkter kan blive udsolgt.
Banen, som bruges i dag, er et layout fra år 2000. Monza er banen som har været brugt til flere formel 1 løb end selv Monaco. Men banen har haft mange forskellige layouts siden den blev anlagt i 1922.
Omlægningerne af Monza har haft flere årsager, men langt de fleste ændringer er foretaget efter voldsomme uheld. 2. Verdenskrig og opbevaring i banens bygninger tog også hårdt på banen, som fik en grundig renovering i efterkrigsårene.
Når du besøger Monza, kan du med fordel bruge lidt tid på at se den oprindelige bane, der ligger i umiddelbar tilknytning til den nuværende.