Information

Alt det med småt...
Se folder for Le Mans

Velkommen til jeres rejse til Le Mans. Klik på billedet og se vores folder med alle praktiske informationer for rejsen til Le Mans. Her er alt fra program og oversigt over teams. 

Opladning af mobiltelefon på Le Mans

I baren på Le Mans har vi en ladestation, hvor det er muligt at oplade din mobiltelefon. Vi beder folk om at tage hensyn og ikke tage stik ud på telefoner, der er under opladning, ligesom fuldt opladede telefoner skal afhentes og ikke spærre for andre som gerne vil oplade sin telefon. Vi gør opmærksom på at opladning er på eget ansvar. 

Børn på Le Mans

Børn på Le Mans er oplagt. Særligt oplever vi mange der har givet turen som en konfirmationsgave. Har de en interesse i motorsport så får de rigtig meget ud af en tur til Le Mans. Omgivelserne er uhøjtidige og hyggelige. Der er kr. 400,- i rabat på børn under 16 år. Børn skal altid være iflg. en voksen, når de skal ind på banen.

Læge på Le Mans

Vi har vores egen faste læge på Le Mans. Han hedder Dr. Uno S. Heldmann. Han opholder sig på Camp Karting Syd, hvor der 2 gange om dagen er åben konsulation, som er gratis for Grand Prix Tours gæster. Han kan naturligvis også tilkaldes til akut hjælp, hvis der skulle være brug for dette. Hos Grand Prix Tours er vi stolte af at kunne tilbyde denne service, som skaber ekstra tryghed for alle..

le mans - lejren
TV på Le Mans

I Grand Prix Tours Camp Karting Syd har du mulighed for at følge løbet via vores skærme. Du kan følge optakt til løbet allerede fra onsdag. Som partner med Eurosport, kan Grand Prix Tours som den eneste arrangør vise alle 24 timer af løbet, samt alle træninger og kvalifikationer.