Le Mans Village

Omgivelser omkring Dunlop etc.
Fest, farver og underholdning...

Det store "cirkus" rundt
om Le Mans

Karting Syd er GPT’s centrum på Le Mans. Men der findes også et festligt og spændende område udenfor GPT’s hovedcamp. Området kaldes i folkemunde “Village”. Det er hele området omkring Dunlop-broen, pitområdet og indercirklen af Bugatti-banen. Det er her, alle de officielle programsatte arrangementer foregår – og endnu flere uofficielle små tiltag.

LE MANS VILLAGE

Det store Pariserhjul er områdets kendte vartegn. Når mørket falder på, er det et stort roterende lysshow, som kan ses på lang afstand. Tag en tur og få den allerbedste udsigt over hele Le Mans. Pariserhjulet ligger i den sydlige ende af “Fun Fair”-området og er det første, man kommer til, når man går fra Karting Syd mod Village. I modsatte ende finder du rutsjebanen beliggende tæt på den store koncertscene og Dunlop-kurven.

I forbindelse med Le Mans løbet inviteres der til flere gratis koncerter om aftenen fra onsdag til lørdag. Dette foregår på den store scene ved foden af Dunlop-kurven på ydersiden af banen. Hvem, der spiller, og hvornår kan ses i det officielle program i ugerne op til Le Mans. Det er også ved Dunlop-broen, den store præmieoverrækkelse foregår, når løbet slutter. Her er Dannebrog ofte vel repræsenteret, når de mange fans stimler sammen.

I området mellem Pariserhjulet og rutsjebanen ligger Race Village med masser af boder, der sælger alt fra mad og drikkevarer til t-shirts og sjove souvenirs. Rundt imellem det hele ligger forskellige tombolaer, skydetelte, en simulator  og andre ting til at underholde de mange gæster. Der ligger også et særligt område velegnet til børn. Et skønt forlystelsesområde i ægte 80’er stil med den helt rette atmosfære.

Ved hovedindgangen ligger 24H museet, som er sprængfyldt med den passionerede Le Mans historie. Her ser man også bilernes fabelagtige udvikling over tid. Der betales entre for at komme ind. Har du interesse i biler og Le Mans, er det absolut værd at se. 

FANTASERER DU OM AT BLIVE RACERKØRER?

Træd ned i skoene som Le Mans-chauffør i den Michelin-sponsorerede Le Mans simulator. På samme stand kan du se prototypen af en førerløs bil eller prøve  F1 simulatoren og tage en omgang på legendariske Silverstone i en Mercedes-AMG Petronas. Hvis du foretrækker ikke at sidde bag rattet, kan du besøge Toyota-standen og prøve at skifte et dæk på en LMP1-prototype.

LADIES ONLY…

Damer, når I vil have en pause fra løbet så sæt kursen mod den farverige, afslapnings-pavillon “Kun for Kvinder” (Pavillon des Femmes i Allée Georges Durand). Pavillonen er fyldt med blomster, og her handler det om velvære som en flot make-up, frisør og håropsætning, neglepleje, ansigtsbehandlinger og massage. Bare book en tid, når du kommer ind i pavillonen. Åben lørdag fra 09:00 til 23:00 og søndag fra 09:00 til 14:00.

STORSKÆRME

Der er 14 storskærme fordelt rundt om Le Mans banen. Langt de fleste er rundt omkring i Race Village.

TRAKTORTOGET

Der er omkring 1.500-2.000 m fra Karting Syd til Race Village. Lige udenfor Karting Syd går der et gratis traktortog op til hovedindgangen. Tiderne kan oplyses i informationen på Karting Syd. Dog må kørerplanen tages med forbehold. 

Galleri

MAD & DRIKKE

Maden i Race Village får ikke status af velkendt fransk gourmet. Det er enkle fastfoodmåltider, som også ses på danske festivaler. Der er alt i burger, paninis, baguettes, let tapas, sandwiches, pølser etc. Et godt og hurtigt mellemmåltid, som er en hyggelig snack, mens man slentrer omkring i Race Village. Der er selvfølgelig også lidt til den søde tand såsom churros og is.

Drikkevarerne skorter det heller ikke på. Øl i alle afskygninger, vin, drinks etc. Dertil kommer smoothies, specialkaffe og alt, hvad du ellers kan komme i tanke om. Du vil aldrig gå tørstig omkring, men husk pengepungen…

Hvis du gerne vil have et godt måltid mad, som mætter til en fornuftig pris, så er GPT’s eget køkken i Karting Syd klart at anbefale. Portionerne er store, og det er god dansk mad til en voksen mand.

 

VIL DU VIDE MERE OM LE MANS…
le mans kør selv - lejren
Camp Karting Syd
le mans - ekstern camp
Eksterne camps
le mans - banen
Le Mans banen
Mad og drikke
le mans bil
Le Mans program