Oplev Mulsanne

De vildeste nedbremsninger...

I 1988 blev Roger Dorchy målt til den højeste hastighed på Le Mans nogensinde. Han kørte 405 km/t (251.7 mph) i en VW P88. En rekord, som anses umulig at slå med de nye baneændringer. 

Ole Lilholt
GPT Manager
Natten på Le Mans er lang...

Når mørket sænker
sig over Le Mans

Først på aftenen nærmer skumringen sig, og lyset ændres hurtigt for kørerne. I løbet af en times tid går det fra dagslys til mørk nat. Det kræver, at kørerne er omstillingsparate og friske, da der kan ske meget lysmæssigt blot på en enkelt omgang. Dette er for nogle kørere det sværeste tidspunkt…

For andre kørere er nattetimerne de mest udfordrende – særligt i den sene nat lige før daggry. Alt er pludselig meget stille, og søvnen gnider i øjnene. Det er her, det indre ur fortæller, man bør sove – og det er det eneste, de ikke må. Men helt generelt er det bare lidt sværere at navigere, når alt omkring én er mørkt. Og det er i ly af mørket, mange mennesker samles i hjørnet for enden af Mulsanne-langsiden…

Mulsanne-langsiden er Le Mans-banens længste strækning, som går lige ud. Den går fra svinget ved Tertre Rouge til  et skarpt sving nær landsbyen Mulsanne – en strækning på 6 km, hvor bilerne i 80’erne opnåede hastigheder på lige over 400 km/t. Ved nedbremsningerne blev bremseskiverne rødglødende, og netop det kunne ses i nattemørket og var et populært syn sammen med de voldsomme nedbremsninger.

Den enorme fart viste sig også at være livsfarlig. I løbet af under 10 år var der flere fatale ulykker med døden til følge for både kørere og marshals. Siden 1990 er der indsat to chikaner, som betyder, at farten ikke længere kommer over de 400 km/t.

I 2001 – efter endnu et par vilde stunts – blev de berømte Mulsanne-“bump” jævnet ud for at forhindre flere biler i “take off”… Hele 8 meter blev der taget af den naturlige bakketop, så vi ikke længere oplever biler, som “flyver” eller ligefrem “flipper” rundt.

Til trods for disse ændringer er det stadig et område med dramatik, og det er stadig et populært og legendarisk punkt i de tidlige nattetimer.

Galleri

Mulsanne i aftentimerne er en af de legendariske oplevelser, som er værd at tage med hjem fra Le Mans.

Hvornår sker det?

Lørdag aften kører vi flere gange til Mulsanne-svinget. Et eftertragtet og ikonisk sted at opleve Le Mans i aftentimerne. Køreplan for bussen oplyses på Le Mans – men der forventes udkørsel omkring kl. 21:00 og retur ved midnat. Der tages forbehold for trafik. Afgang kun fra Karting Syd. Begrænset antal pladser.

Forudbestilling er nødvendig.

Transport til Mulsanne…

Alle kan tage ud til Mulsanne-svinget – problemet er blot, at vejene dertil primært er offentlig vej, og de er lukket under løbet. Fra GPT lejren er der knap 4 km under normale forhold, men da vi skal ud på forskellige omveje, er det en tur på 8-9 km.  For GPT gæster er det muligt at tilkøbe transporten til Mulsanne-langsiden, og prisen er særdeles rimelig. Der er begrænset kapacitet, og der plejer at være udsolgt af billetter, så det anbefales at købe transporten t/r hjemmefra.

Vi gør opmærksom på, at alternativ transport som taxi eller evt. at køre selv er en udfordring pga. mange lukkede veje. 

Det sker også på Le Mans

le mans - race event
RaceVisit
le mans - herrefrokost
Herrefrokost M/K
le mans - stå pladser
Pitwalk
le mans kør selv - kører parade
Køreparade
le mans bil
Le Mans program
Vinsmagning