Vore rejsekonsulenter og baneeksperter sidder klar til at vejlede dig. Kontakt os på
+45 7020 6383
info@gptours.dk
Hånden på hjertet – der er ikke mange danske tilskuere til start når Formel 1 køres i Australien. Og det er egentlig en skam! Banen ligger nemlig i et smukt, velplejet parkområde tæt på centrum af Melbourne. Australierne har igen og igen vist, at de er eminente til at afvikle et så stort arrangement. Alt kører effektivt, og hele byen emmer af fest og farver. Den afslappede australske mentalitet passer perfekt til den danske, og på en eller anden måde passer det danske bare godt ind her.
GPT har typisk en god håndfuld gæster, som hvert år alligevel er på de kanter og derfor skal bruge enten entrebilletter til løbet eller et arrangement med hotel og fly. Et par gange har vi også haft større og mindre grupper til F1 i Australien. Dette kombineres oftest med en rundrejse i Australien efter løbet.
Grand Prix Tours tilbyder både entrebilletter og individuel rejse til Australiens Grand Prix. Den individuelle tur består af fly, hotel og entrebillet. Standardturen er med 6 overnatninger i Melbourne, men den kan skræddersys efter ønske og udvides med ekstra dage. Turen er uden dansk turleder.
Et løb, som byder på en fantastisk festlig stemning i hele byen netop denne weekend.
Afrejsedato | Transportmåde | Destination | Ledige pladser | Fra pris | |
---|---|---|---|---|---|
13/3 2025 | Egen transport | F1 Australien. Entrebillet torsdag - søndagF1 Australien. Entrebillet torsdag - søndag | 6 | 1.935 | Bestil |
TRIBUNER
Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Udvalget og tillægspriser ses under banekort længere nede på siden eller i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når du i trin 3 klikker på “Gå videre” nederst på siden.
TIL DE KRÆSNE
Opgrader din billet til en F1 Experience pakke eller Paddock Club.
Læs mere om F1 Experience
Læs mere om Paddock Club
RACENIGHT
Turen til F1 i Australien er på individuel basis, og der er ikke RaceNight og turleder på rejsen. Er I en gruppe på min. 10 personer, kan RaceNight arrangeres.
TRANSPORT
TRANSPORT FRA LUFTHAVN:
Flygæster har transfer fra lufthavnen til hotellet inkluderet. Der er ca. 30 min. kørsel.
TRANSPORT TIL BANEN
Hotellerne ligger 5 km fra banen. Pga. trafikken i området ved Albert Park anbefaler vi at benytte offentlig transport. Der går både busser og sporvogne direkte til banen fra centrum.
OPHOLD UDEN BILLET
Ønsker en eller flere personer i gruppen ikke F1 billet, er der et fradrag på kr. 1.300 pr. pers.
Forbehold for ændringer.
LØBSDAG: Søndag d. 16. marts 2025
BANENAVN: Albert Park Circuit
Formel 1 kom til Australien i 1985 og blev kørt i Adelaide, men tidligere racerkører og iværksætter, Bob Jane, drømte om et løb i Melbourne. I 1992 blev Jeff Kennett valgt til statsleder for staten Victoria med løfter om at hæve Melbournes profil. Den dag i dag ved vi, det lykkedes for ham, da den første del af denne profilering blev Australiens Grand Prix.
Aftalen med F1 organisationen blev indgået i 1993, men der var kontrakt på Adelaide indtil 1995, hvorfor Kennett havde 2 år til planlægning. Der blev anlagt en bane i Melbournes smukke park, Albert Park, der også inkluderede lukkede offentlige veje. I 1996 holdt byen første gang F1 verdensmesterskab, og det gør den stadigvæk den dag i dag. En festlig weekend hvor de hyggelige og stemningsfulde australiere i høj grad selv deltager. Og hvis nogen kan feste og fejre, så er det australiere.
Albert Park ligger få kilometer fra Melbourne downtown, og den nemmeste vej til banen går via byens udmærkede sporvognsnet, der har to stop ved banen. Selvom der i princippet er tale om en gadebane, er der masser af hurtige sving i Albert Park, og et par highspeed-passager efterfulgt af langsomme sving sørger for gode overhalingsmuligheder. Specielt S-svinget efter start/mål er spektakulært, og her er der næsten garanti for dramatik på første omgang. Der er en fantastisk stemning i Melbourne og specielt i Albert Park i Grand Prix-dagene, og Grand Prix-weekenden starter allerede torsdag med træning for de mange support-klasser.
Banerekord: Charles Leclerc (2024)
Vinder 2022: Charles Leclerc
Vinder 2023: Max Verstappen
Vinder 2024: Carlos Sainz jr.
Albert Park er en forholdsvis taknemmelig bane, såfremt man har ståpladsbillet. Man kan gå en del omkring, og der er en udmærket udsigt fra flere ståpladsområder. Vi anbefaler området Brocky’s Hill eller én af disse tribuner:
Tribune Jones – Herfra ser man banens ubetinget fedeste nedbremsningsdueller.
Tribune Piquet – Banens bedste område for overhalinger – og crashes…
Med de dyre og eksklusive adgangsbilletter opleves Formel 1 direkte fra sportens hjerte. Med disse billetter har man sikret sig adgang til helt specifikke områder og private suiter. Men selv indenfor denne type billetter er der stor forskel på, hvor man kan komme, og hvad man har adgang til. Mulighederne er enorme, og der kommer nye til hvert år.
Vi kan tilbyde alle typer af billetter alt efter ønske og undersøger også gerne særlige ønsker.
Læs mere på
Her opleves en fremragende beliggenhed med de bedre siddepladser, som giver en enestående panoramaudsigt over racerbanen.
Melbourne er hovedbyen i staten Victoria i det sydøstlige Australien. Byen har 3,5 mio. indbyggere og er den næststørste australske by kun overgået af Sydney. Byen er vært for mange store sportsbegivenheder og har en mangfoldighed af kulturelle tilbud. Det hænger i høj grad sammen med byens multietniske sammensætning, hvor indvandrere fra hele verden har skabt en by med en ganske unik atmosfære. Grækerne og italienerne har deres egen lille bykerne, men naturligvis finder du også Chinatown og “boheme”-områder med kitsch og kunstneriske input.
Byens foretrukne transportmiddel er de charmerende sporvogne, som snor sig overalt i bybilledet. Blandt skyskraberne i centrum af Melbourne får du fra toppen af Rialto Towers (253 m) et dejligt overblik og en svimlende panoramaudsigt over Melbourne. Omkring centrum ligger der en række små gader med gode og hyggelige restauranter, f.eks. i Hardware Lane og Flinders Lane. I den nordlige ende af centrum kommer du til det italienske hovedstrøg, “Lygon Street”. Her findes et sandt eldorado af barer og skønne restauranter.
I modsætning til resten af Australien er der flere fantastiske udflugtsmuligheder, som kan klares som dagsture fra Melbourne. Værd at nævne er besøg på en eller flere vingårde, en tur ad Great Ocean Road, Phillip Island med pingvin-parade, guldminebyen Ballarat, Healesville Wildlife Park og Grampians National Park. For mange turister er et besøg i en helt almindelig park speciel, da det ofte er ensbetydende med en personlig hilsen på landets måske mest kendte beboer – kænguruen.
Den lange rejsetid taget i betragtning er det en oplagt mulighed at forlænge besøget i Australien, så der også bliver tid til at opleve det vidunderlige land med en gæstfrihed uden lige. Velkommen til Melbourne – down under.
TO DO
For danske statsborgere er der visumpligt til Australien. Dette skal søges inden afrejse og tager mellem 3 og 10 dage. Der findes mange forskellige slags visa til Australien, men til en Formel 1 rejse vil de fleste kunne benytte Visitor Visa (eVisitor – Subclass 651) som du kan søge online her. Denne visaform er gratis.
Vær opmærksom på, at du, såfremt du er til Formel 1 i forbindelse med en længere rejse i Australien eller en forretningsrejse, muligvis ikke kan benytte eVisitor – Subclass 651.
BEMÆRK – Der findes flere bureauer, som er behjælpelige med udfyldelse af ansøgning mod gebyr.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_GRECAPTCHA | 5 months 27 days | This cookie is set by the Google recaptcha service to identify bots to protect the website against malicious spam attacks. |
AWSALBCORS | 7 days | This cookie is managed by Amazon Web Services and is used for load balancing. |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
qtrans_front_language | 1 year | This cookie is set by qTranslate WordPress plugin. The cookie is used to manage the preferred language of the visitor. |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
__zlcmid | 1 year | __zlcmid is a cookie set by Zopim to help identify a user's chat session between page loads. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_gat | 1 minute | This cookie is installed by Google Universal Analytics to restrain request rate and thus limit the collection of data on high traffic sites. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_ga | 2 years | The _ga cookie, installed by Google Analytics, calculates visitor, session and campaign data and also keeps track of site usage for the site's analytics report. The cookie stores information anonymously and assigns a randomly generated number to recognize unique visitors. |
_gid | 1 day | Installed by Google Analytics, _gid cookie stores information on how visitors use a website, while also creating an analytics report of the website's performance. Some of the data that are collected include the number of visitors, their source, and the pages they visit anonymously. |
CONSENT | 2 years | YouTube sets this cookie via embedded youtube-videos and registers anonymous statistical data. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
VISITOR_INFO1_LIVE | 5 months 27 days | A cookie set by YouTube to measure bandwidth that determines whether the user gets the new or old player interface. |
YSC | session | YSC cookie is set by Youtube and is used to track the views of embedded videos on Youtube pages. |
yt-remote-connected-devices | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
yt-remote-device-id | never | YouTube sets this cookie to store the video preferences of the user using embedded YouTube video. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
ASPSESSIONIDSGCBBADB | session | No description |
zte2095 | session | No description |