Velkommen til Le Mans

Danske topkørere stærkt repræsenteret i Le Mans

Velkommen til Le Mans 2025

DANMARKS STØRSTE MOTORLØB KØRES I FRANKRIG

Lyder det tosset? Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at 24-timersløbet i Le Mans samler flere danske tilskuere end Jyllands-Ringen, Padborg Park og Ring Djursland. De seneste år er interessen for Le Mans steget eksplosivt, og omkring 20.000 danskere ventes at være på plads, når 2025-udgaven af 24-timersløbet starter lørdag d. 14. juni klokken 16.00.

Mange af de danske Le Mans-fans får hovedkvarter i Grand Prix Tours´ lejr. Det er i al beskedenhed også det bedste udgangspunkt for den optimale Le Mans-oplevelse. Her er alle typer indkvartering, fine bade- og toilet-faciliteter, vores egen bar og restaurant og de bedste guider. Og så har vi aftale med de fleste danske kørere, der møder op til interviews, autografer og selfies.

Det er alt sammen noget, vi har bygget op gennem mange år. Vi fejrede i 2023 25-års jubilæum på Le Mans. Vores ’sølvbryllup’ med arrangørerne ACO har ført til, at vi nu er Danmarks eneste officielle agent for løbet. Det betyder blandt andet, at vi har eksklusiv adgang til de eftertragtede billetter. Det kan godt være, at arrangørerne melder ’alt udsolgt’, men Grand Prix Tours kan altid hjælpe, hvis du vil opleve Danmarks…nej: Verdens største motorløb!

De mange danske tilskuere kommer til Le Mans, fordi vores lille land er blevet en stormagt i 24-timersløbet. Det var vi også i begyndelsen af dette årtusinde, hvor Tom Kristensen vandt løbet ni gange. Den seneste danske sejr i Le Mans, kom sidste år, da Nicklas Nielsen vandt med Ferrari i HyperCar-klassen.

Nu er det realistisk – eller måske ligefrem sandsynligt? – at Danmark får en ny total-vinder. I hvert fald er danske kørere i de fleste af de topteams, der skal kæmpe om sejren i Le Mans 2025.

le mans - pit stop
le mans præmie overrækkelse

Så skete det: Danmark vandt igen verdens største motorløb. I juni 2024 blev Nicklas Nielsen efter John Nielsen og Tom Kristensen den tredje dansker, der har vundet 24-timersløbet i Le Mans.

Nicklas’ sejr med Ferrari kom 11 år efter Tom K´s sidste sejr i 2023. Så længe skal vi ikke vente denne gang: Danmark har med fem kørere i HyperCar-klassen optimale chancer for at vinde Le Mans igen allerede i år!

Nicklas Nielsen fortsætter naturligvis hos Ferrari, der jagter deres tredje Le Mans-triumf i streg. Michael Christensen er igen fabrikskører for Porsche, der er det mest vindende team i Le Mans-historien. Mikkel Jensen og Malte Jakobsen stiller op for Peugeots hjemmebane-helte. Og så er der Kevin Magnussen, der efter en flot Formel 1-karriere nu kører for BMW´s Hyper Class-team.

I både LMP2- og GT-klassen er der også danske vinderchancer, så der er rigtig mange gode grunde til at tage til Le Mans 2025

Og rigtig mange gode grunde til at gøre det med Grand Prix Tours.

Vores Le Mans-camp er det naturlige mødested for danske racerfans. Placeringen er perfekt, vi har alle typer indkvartering, toilet/bade-faciliteter er i top og der er fantastisk stemning i mad- og partyteltet. Det er for resten her, I kan møde de danske kørere inden starten.

Vi har arrangeret rejser til Le Mans i mere end 25 år og det har sikret os en særstatus i forhold til arrangørerne ACO: Vi er Danmarks eneste, officielle agent for 24-timersløbet i Le Mans. Det betyder blandt andet, at vi altid har billetter – også selvom der officielt er meldt udsolgt.

Vi ses i Le Mans!

Fakta om Le Mans

Længste distance

I 2010 kørte vinderen 397 omgange i en Audi R15+. Det er rekorden og svarer til godt 5.410 km.

Tophastighed

Højeste hastighed målt på Le Mans er 405 km/t op ad Mulsanne-langsiden i 1988, inden chikanerne kom.

Flest sejre

Danske Tom Kristensen  – også kendt som Mr Le Mans – har vundet løbet 9 gange fra 1997 til 2014.

Flest løb

Henri Pescarolo er franskmand og har fra 1966 til 1999 deltaget i 33 Le Mans-løb med 4 sejre til følge.

Antal tilskuere

Mens der er 250.000-300.00 tilskuere “live” til Le Mans, så er der mere end 110 mio. tv-seere i 190 lande.

Færreste gennemførte

I 1979 var 51 biler klar til start. Af dem var der  kun 7, som fuldførte 24-timers løbet.

Stjernestøv

I 1979 deltog Hollywood-stjernen Paul Newmann i Le Mans. Han endte som toer i sin Porsche 935.

Yngste vinder

I 1996 vandt Alexander Wurz Le Mans i sit første forsøg som blot 22-årig. Den ældste vinder var 48 år og vandt i 1949.